Dolina Noteci Superfood Mini Lam & Rejer – lufttørret fuldfoder til små hunde
Dolina Noteci Superfood Mini Lam & Rejer er et kornfrit, lufttørret fuldfoder udviklet til voksne hunde af små racer.
Mini-varianten har mindre foderstykker, der passer bedre til den lille hund. Foderet tørres ved lav temperatur og har et fugtindhold på 9 %, hvilket giver en tør og knasende konsistens.
Det gør foderet praktisk både i madskålen og i godbidstasken – især til den lille hund, hvor størrelsen på belønningen også har betydning.
Denne variant er uden kylling, men indeholder kalkun. Ud over lam og rejer indeholder opskriften også okse, gris og æg samt forskellige frugter, grøntsager og andre supplerende ingredienser.
Lam & Rejer er smagsvarianten
Lam og rejer er navnet på smagsvarianten og betyder ikke, at de er de eneste animalske proteinkilder.
Opskriften indeholder 32 % lam, 26 % okse, 12 % gris, 6 % kalkun og 4 % rejer samt æg. Den indeholder ikke kylling, men kalkun er fjerkræ. Skal din hund undgå bestemte animalske proteinkilder eller alt fjerkræ, er det derfor vigtigt at læse den fulde sammensætning.
Superfood Mini
Superfood Mini er udviklet til voksne hunde af små racer. Foderstykkerne er mindre end i de almindelige Superfood-varianter og dermed bedre tilpasset mindre hunde.
Som de øvrige Superfood-varianter har Mini 9 % fugt og en tør og knasende konsistens.
Fra madskålen til godbidstasken
De mindre stykker gør Mini-serien særlig praktisk, hvis hundens eget foder også skal bruges som belønning på gåturen eller til træning.
Fyld lidt af dagsrationen i godbidstasken, inden I går hjemmefra. Så kan hundens eget fuldfoder bruges som belønning undervejs, og det, der bliver spist på turen, er allerede en del af dagens måltid fremfor noget ekstra oveni.
Stykkerne er tørre og praktiske at have med og fedter ikke i fingrene eller godbidstasken.
Og med 1 kg i posen er der til rigtig, rigtig mange gåture 🙂
Funktioner og fordele
- Komplet fuldfoder til voksne hunde af små racer
- Mindre foderstykker tilpasset små hunde
- Kornfri opskrift
- Uden kylling – indeholder kalkun
- Lufttørret ved lav temperatur
- Praktisk som både måltid og belønning
Sammensætning
32 % lam (kød, hjerter, lever, maver), 26 % okse (kød, hjerter, lever), 12 % gris (kød, lunger, nyrer), 6 % kalkun (kød), 4 % rejer, oksefedt, æg, ærtestivelse, gulerod, græskar, mineraler, cellulosepulver, spinat, blåbær, hindbær, pære, psylliumfrø, appelsin, ærter, tørret ølgær (indeholder præbiotika: mannan-oligosaccharider og beta-glucaner), lecithin, cikorie-inulin (præbiotisk), chiafrø, hørfrø, Mojave-yucca, tang, grønlæbet musling fra New Zealand, glucosamin, chondroitinsulfat, 0,02 % tørret rosmarin.
Analytiske bestanddele
Råprotein: 36 % · Råfedt: 18 % · Råaske: 7 % · Råfibre: 3 % · Fugt: 9 %
Ernæringsmæssige tilsætningsstoffer pr. kg
Vitamin D3: 450 IE · Vitamin E: 40 mg · Zink: 30 mg · Mangan: 2 mg · Kobber: 0,4 mg · Jod: 0,3 mg
Teknologiske tilsætningsstoffer
Naturlige antioxidanter (tocopheroler og rosmarinekstrakt).
Indhold
1 kg.
Om Dolina Noteci
Dolina Noteci er et polsk brand med foder til hunde og katte. Sortimentet omfatter blandt andet Premium og Superfood samt både vådfoder og lufttørrede fodervarianter.
Kommentarer 0
