Vådfoder

Vådfoder har et naturligt højt indhold af væske og findes i mange forskellige sammensætninger og konsistenser. Brug det som hundens måltid, som supplement til andet foder eller som noget ekstra lækkert i skålen.

Vådfoder er for mange hunde en både velduftende og appetitlig måde at få serveret sit måltid på. Det høje indhold af væske adskiller det fra tørfoder og bidrager samtidig til hundens daglige væskeindtag.

Hos Turhunden finder du vådfoder med forskellige råvarer, proteinkilder og sammensætninger. Noget er fuldfoder og kan bruges som hundens daglige foder, mens andet er tilskudsfoder og beregnet til at blive brugt sammen med anden fodring. Derfor er det altid en god idé at se på mærkningen på det enkelte produkt.

Vådfoder behøver heller ikke kun blive serveret som et traditionelt måltid i skålen. Det kan bruges sammen med tørfoder, som topping eller fyldes i aktivitetslegetøj og slikkemåtter, hvis det passer til produktet og hunden.

Det giver mulighed for at variere både måltidet og måden, hunden får sit foder på – og hos Turhunden kan vi godt lide tanken om, at foder også kan være en del af hundens aktivering.

Som med alt andet foder er det den samlede mængde og sammensætning, der tæller. Bruger du vådfoder som topping, fyld eller supplement, bør det derfor også tænkes med i hundens samlede fodring.

Vilkår og betingelser Privatlivspolitik Cookiepolitik #4b3c29