Dolina Noteci Superfood Junior Kanin – lufttørret fuldfoder til hvalpe og unghunde
Dolina Noteci Superfood Junior Kanin er et kornfrit, lufttørret fuldfoder udviklet til hvalpe og unge hunde af mellemstore og store racer.
Junior Kanin tørres ved lav temperatur og har et fugtindhold på 9 %. Foderet er tørt og knasende og kan både serveres som hundens måltid og bruges som belønning under træning og på gåturen.
Denne variant er uden kylling. Den indeholder kanin, okse og gris samt blandt andet lakseolie og forskellige frugter, grøntsager og andre supplerende ingredienser.
Kanin er smagsvarianten
Kanin er navnet på smagsvarianten og betyder ikke, at kanin er den eneste animalske proteinkilde.
Denne variant indeholder ikke kylling, men indeholder både kanin, okse og gris. Har din hund behov for at undgå bestemte animalske proteinkilder, er det derfor vigtigt at læse den fulde sammensætning.
Superfood Junior
Superfood Junior er sammensat som komplet fuldfoder til hvalpe og unghunde. Kanin-varianten har 38 % råprotein og 18 % råfedt og indeholder blandt andet 0,15 % lakseolie.
Som de øvrige Superfood-varianter har den 9 % fugt og en mere tør og knasende konsistens end Dolina Noteci Premium, der har 16 % fugt.
Fra madskålen til godbidstasken
Et fuldfoder i små, tørre stykker er også rigtig praktisk i den periode, hvor der ofte bruges mange belønninger til træning.
Stykkerne er knasende, nemme at have med og fedter ikke i fingrene eller godbidstasken.
Fyld lidt af dagsrationen i godbidstasken, inden I går hjemmefra eller begynder træningen. Så kan hvalpens eget fuldfoder bruges som belønning undervejs, og det, der bliver spist til træning, er allerede en del af dagens måltid fremfor noget ekstra oveni.
Og med 1 kg i posen er der til rigtig, rigtig mange små træningsstunder 🙂
Funktioner og fordele
- Komplet fuldfoder til hvalpe og unghunde af mellemstore og store racer
- Kornfri opskrift
- Uden kylling
- Lufttørret ved lav temperatur
- 38 % råprotein og 18 % råfedt
- Praktisk som både måltid og belønning
Sammensætning
36 % kanin (kød, lever), 30 % okse (kød, hjerter, maver), 14 % gris (kød, lunger, nyrer), oksefedt, ærtestivelse, gulerod, græskar, mineraler, cellulosepulver, spinat, blåbær, hindbær, pære, psylliumfrø, appelsin, ærter, lecithin, cikorie-inulin (præbiotisk), 0,15 % lakseolie, chiafrø, hørfrø, gærprodukter (inaktiverede gærstammer: Saccharomyces cerevisiae AQP 12260 og 12988, Cyberlindnera jadinii AQP 12549), Mojave-yucca, tang, grønlæbet musling fra New Zealand, glucosamin, chondroitinsulfat, 0,02 % tørret rosmarin.
Analytiske bestanddele
Råprotein: 38 % · Råfedt: 18 % · Råaske: 7 % · Råfibre: 3 % · Fugt: 9 %
Ernæringsmæssige tilsætningsstoffer pr. kg
Vitamin D3: 450 IE · Vitamin E: 40 mg · Zink (zinkoxid): 30 mg · Mangan (mangan(II)oxid): 2 mg · Kobber (kobber(II)sulfatpentahydrat): 0,4 mg · Jod (belagt, granuleret, vandfrit calciumiodat): 0,3 mg
Teknologiske tilsætningsstoffer
Antioxidanter: 0,06 % (tocopherolekstrakter fra vegetabilske olier, rosmarinekstrakt 17 mg/kg).
Energi
374 kcal pr. 100 g.
Indhold
1 kg.
Om Dolina Noteci
Dolina Noteci er et polsk brand med foder til hunde og katte. Sortimentet omfatter blandt andet Premium og Superfood samt både vådfoder og lufttørrede fodervarianter.
Kommentarer 0
