Vane eller valg - Da en gammel hundeejer lærte nye tricks

Oprettet d.

Vane eller Valg? Da en  gammel hundejer lærte nye tricks 

Da vi fik Murphy, tænkte jeg faktisk ikke særlig meget over hundefoder 🤷🏼‍

 

Bevares, jeg havde jo haft to andre hunde der fik foder købt hos vores dyrlæge. Så derfor startede Murphy også med det.

Det er der sådan set jo ikke noget galt med - kun begrundelsen for mit valg 😬

 

Den største grund til at jeg valgte at købe fra dyrlægen var, at hvis/når der var noget galt med dem, så vidste dyrlægen 100% hvilket

foder de fik, og så skulle vi ikke starte der.

Det jeg gerne vil fortælle med det her er, at jeg stort set ikke anede hvad der var i foderet og jeg havde ikke taget stilling,

hvilken type foder det var muligt. Jeg gjorde bare som vi plejede ud fra nogle kriterier, som faktisk ikke havde noget med hverken

hund eller foder at gøre 🙈

 

Og jeg tror ikke jeg er alene om det.

 

Nu skete der jo det, at Murphy ikke lige havde den allerbedste mave på det foder fra dyrlægen.

Min vante veterinærsygeplejerske gennem mange år var på barsel, og jeg fik “bare” nogle andre producenter listet op af andre

på klinikken 🙄 Ikke nogen anbefaling og så stod jeg der, for jeg kendte jo godt alle de andre, men så røg min begrundelse for fodervalg,

og jeg måtte selv i gang.

 

Da Murphy sådan set havde det godt nok - ingen kløe eller andre gener udover outputtet, begyndte jeg at ændre kosten.

Først til kornfri så til kartoffelfri fra forskellige producenter. Senere til singleprotein også fra forskellige producenter.

Så vi har været der.

 


Der er så mange fodertyper, producenter og varianter.

Du skal tage dit valg så det passer til din hund, men også til din hverdag og til den værdi du tillægger din hunds foder.

For nogen er det ikke særlig vigtigt, for andre mega vigtigt - måske på grund af en ubalance eller intolerance.

 

Hvis der først er opstået en ubalance hos hunden, så er det der er godt for den ene hund er ikke nødvendigvis godt for den anden hund. Særligt svært er det i de tilfælde, hvor der ikke ligger den store udredning bag, men bare der hvor det ikke er helt som det skal være, og vi tænker at et foderskift kan være en løsning.

 

Så må vi gøre vores egne erfaringer.

Vi skal selvfølgelig lytte efter hvad der har været godt for andre og opsøge viden.

Men en ting vi alle kan, er at vende fodersækken om, og se hvad vi tilbyder vores hund.

 

Nu har jeg lært hvad Murphy kan tåle, helst ikke skal have for meget af og hvad han slet ikke skal have, og jeg har lært at kigge på ingredienserne på bagsiden.

 

Det jeg kan som forhandler, er at gøre mig umage når jeg fortæller om de fodertyper jeg har valgt at have i butikken, og vise jer hvad der er i foderet, samt selvfølgelig fortælle om mulige fordele eller ulemper der kan være.

 

Det jeg også gør er at opsøge viden.

 

Det gør jeg blandt andet ved at have haft forskellige foredragsholdere der har fortalt om ernæring til vores hunde.

 

      OG så har jeg jo også fornøjelsen af at kende og følge Ann-Kristin Meyer, også kendt som
      HundefoderNørden.

 

      Hun er i 2020 begyndt at holde webinar om forskellige emner.

      Jeg syntes det smarte ved et webinar er, at du kan se det live eller streame det lige når det passer            dig. Hos Ann-Kristin er de typisk tilgængelig 1 måned efter live.

   

      Du kan finde de aktuelle her:

      www.Hundefodernoerden.dk 

 

 

Så fik I faktisk også lige begyndelsen til Turhunden, men også hvorfor der ikke bare er et enkelt foder eller type der kan anbefales, som virker med sikkerhed hvis din hund har et problem. Da jeg ikke er uddannet indenfor ernæring til hunde, vil du også kunne høre mig sige

“det ved jeg desværre ikke”

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar