Tørfoder
Tørfoder er ikke bare én type foder. Hos Turhunden finder du blandt andet ekstruderet, koldpresset, lufttørret og semi-moist hundefoder – og flere fuldfodre, der også er rigtig gode at bruge som belønning.
Tørfoder kan være mange forskellige ting. Råvarer, sammensætning, fugtindhold og måden, foderet bliver fremstillet på, kan variere meget – og derfor synes vi også, det giver mening at have forskellige typer at vælge imellem.
Hos Turhunden finder du tørfoder, der er forarbejdet på forskellige måder. Det kan blandt andet være klassisk ekstruderet tørfoder, koldpresset foder, lufttørret foder og semi-moist foder, som har et højere fugtindhold og en blødere konsistens end traditionelt tørfoder.
De forskellige fremstillingsmetoder giver foderet forskellige egenskaber, men én metode er ikke nødvendigvis den rigtige til alle hunde. Vi synes, det er vigtigere at se på hele foderet, sammensætningen og den enkelte hund end kun på, hvordan foderet er produceret.
Fuldfoder kan også være en god belønning
Flere af de fuldfodre, vi har hos Turhunden, bliver faktisk ofte købt for at blive brugt som belønning på gåturen eller til hundetræning – og ikke nødvendigvis som hundens primære foder.
Hvis hunden synes, at foderet har høj nok værdi til at arbejde for det, kan det være et rigtig godt alternativ til de klassiske træningsgodbidder. Samtidig er der den forskel, at produktet er sammensat som et fuldfoder og ikke blot som en snack.
Bruger du fuldfoder som belønning, kan det også tænkes ind som en del af hundens samlede dagsration. Og du kan arbejde med forskellige belønninger alt efter situationen – fuldfoderet kan måske være perfekt til hverdagens små træningsøjeblikke, mens noget ekstra lækkert kommer frem, når opgaven eller omgivelserne kræver lidt mere.
Er du i tvivl om forskellen på ekstruderet, koldpresset, lufttørret og semi-moist foder – eller om hvilket foder der kan passe til din hund og den måde, du gerne vil bruge det på – hjælper vi selvfølgelig gerne.
