TyggeHygge
Til de hyggelige stunder, hvor hunden skal have noget at tygge og arbejde med. Her finder du alt fra hudben, No-Hide og fyldte tyggeprodukter til tyggepinde, fiskeskind, spiserør og dental sticks.
TyggeHygge er hos Turhunden de lækkerier, hvor selve tygningen er en væsentlig del af oplevelsen.
Her finder du mange forskellige typer tyggeprodukter. Det kan være klassiske hudben, hud med eksempelvis en Belly Stick eller andet lækkert indhold, No-Hide, tyggepinde, tørret spiserør, snoet og flettet fiskeskind, dental sticks og andre produkter, som hunden skal tygge og arbejde med.
Der er stor forskel på både konsistens og modstand. Nogle produkter er blødere og forholdsvis hurtigt spist, mens andre er mere seje eller kompakte og kan give længere tids beskæftigelse.
Hvor længe TyggeHyggen varer, afhænger dog mindst lige så meget af hunden. Derfor placerer vi ikke produkterne efter, hvor mange minutter de forventes at holde, men efter hvordan produktet er lavet og tænkt til at blive brugt.
Vil du i stedet have en lidt større lækkerbisken, som hunden typisk spiser uden egentligt tyggearbejde, finder du den under Snacks. De små lækkerier til gentagne belønninger og træning finder du under Godbidder.
Vælg altid tyggeprodukt efter hundens størrelse og måde at tygge på, og hold øje med hunden, mens den tygger. Fjern produktet, hvis det bliver så lille, at hunden risikerer at sluge det helt.
