Kløv & rygsække
Når hunden skal med på tur og selv kan bære lidt af sit grej. Her finder du rygsække og kløv til hunde til vandring, dagsture og andre eventyr sammen.
På de lidt længere ture kan hunden bære noget af sit eget grej i en rygsæk eller kløv. Det kan eksempelvis være lidt foder, snacks eller andet let udstyr, der skal med på turen.
Hos Turhunden finder du rygsække og kløv udviklet til hunde, hvor der er fokus på pasform, bevægelsesfrihed og en god fordeling af det, hunden bærer.
Det er vigtigt, at kløven passer ordentligt til hunden, og at vægten fordeles jævnt mellem siderne. Hunden skal også vænnes gradvist til både at have kløven på og til at bære vægt. Hvor meget den enkelte hund bør bære, afhænger blandt andet af hundens størrelse, alder, fysik, erfaring og turens længde.
En kløv behøver heller ikke kun være til de store vandreeventyr. Den kan sagtens bruges på kortere ture, hvor hunden får lov til at vænne sig til den, inden I eventuelt tager på længere ture sammen.
Er du i tvivl om størrelse, pasform eller hvilken model der passer til din hund, hjælper vi selvfølgelig gerne.
