Hundetøj

Hundetøj kan være praktisk i både regn, kulde og blæst – og behovet afhænger af den enkelte hund. Her finder du blandt andet regntøj, dækkener, jakker og mellemlag til forskellige hunde, årstider og aktiviteter.

Hundetøj handler for os først og fremmest om funktion. Hunde er forskellige, og mens nogle klarer det meste danske vejr uden ekstra beskyttelse, kan andre have glæde af et ekstra lag i kulden eller noget, der holder regn og blæst ude.

Hos Turhunden finder du hundetøj til forskellige årstider og behov. Det kan være lette regnjakker til de våde ture, varme jakker og dækkener til kolde dage eller fleece og mellemlag, der kan bruges alene eller under et yderlag.

Hundens pels, alder, aktivitetsniveau og vejret har betydning for, hvad der giver mening. En hund i bevægelse har ikke nødvendigvis samme behov som en hund, der står stille under træning eller holder pause på turen.

Pasformen er mindst lige så vigtig som funktionen. Hundetøjet skal give plads til hundens naturlige bevægelser og sidde godt uden at genere. Derfor hjælper vi også gerne med at finde både model og størrelse – og i butikken kan hunden selvfølgelig prøve tøjet på.

Vilkår og betingelser Privatlivspolitik Cookiepolitik #4b3c29