Hurtta seeker Harness

Pris fra 389,00 DKK


Ingen bedømmelse

Gratis fragt på køb over 599 kr

Modtages nyhedsbrev allerede ved 299 kr

Hurtig Levering 1-3 hverdage

Afhentning af GLS alle hverdage

14 dages returret

Også dine fragtomkostninger :)

Mulighed for afhentning i butik

Åbent 6 dage om ugen


Hurtta Seeker Harness er en let, komfortabel og justerbar sele til små og mellemstore hunde – med god bevægelsesfrihed og mulighed for individuel tilpasning.

Seeker Harness er udviklet med fokus på pasform og naturlig bevægelse. Den lette konstruktion og bløde polstring gør selen behagelig at have på uden at føles tung, og der er god plads omkring skuldre og forben.

Selen er særligt velegnet til mindre og slanke hunde og kan også være et godt valg til hvalpe og unge hunde. Justeringsmulighederne gør det muligt at tilpasse selen, efterhånden som hunden vokser.

På ryggen finder du det almindelige linefæste. Størrelse 40–50, 45–60 og 55–70 har desuden et brystfæste, som kan bruges til guidning og retningsændring i forbindelse med træning. Når brystfæstet ikke bruges, kan det gemmes væk i den lille lomme foran på selen.

 

Funktioner og fordele:

  • Let og blødt polstret sele
  • God plads til skuldre og forben
  • Flere justeringsmuligheder for individuel pasform
  • Rygfæste til almindelig lineføring
  • Brystfæste til guidning og træning (ikke str. 35–45)
  • Brystfæstet kan gemmes væk, når det ikke bruges
  • Praktisk håndtag på ryggen
  • Refleksdetaljer for bedre synlighed

 

Størrelsesguide:

Størrelse Halsomkreds Brystomkreds
35–45 20–30 cm 33–45 cm
40–50 25–35 cm 38–50 cm
45–60 30–45 cm 43–60 cm
55–70 35–45 cm 53–70 cm

Størrelse 35–45 har ikke brystfæste.

Er du i tvivl om størrelse eller pasform, hjælper vi selvfølgelig gerne med at finde og tilpasse den rigtige sele i butikken hos Turhunden.

 

Turhundens anbefaling til brystfæstet

Brystfæstet foran på selen er et træningsredskab – ikke et quick fix til en hund, der trækker.

Når linen fæstnes foran, kan du bruge den ændrede påvirkning til at guide hunden og hjælpe med en retningsændring, når den går frem i linen. Det er denne funktion, du aktivt bruger i træningen.

Hos Turhunden anbefaler vi derfor, at brystfæstet bruges i forbindelse med træning og retningsændringer – og ikke som det faste linefæste på den almindelige gåtur.

Når du ikke aktivt bruger brystfæstet til træning, anbefaler vi at fæstne linen i selens linefæste på ryggen.

Målet er ikke, at hunden fremover skal gå koblet foran, men at brystfæstet kan være et hjælpemiddel i træningen mod en løs line.

 

Hurtta om brystfæstet

Hurtta beskriver brystfæstet på Seeker Harness som et hjælpemiddel til at guide hunden og understøtte træningen i at gå med løs line.

Når linen fastgøres foran, kan påvirkningen hjælpe med forsigtigt at omdirigere hundens bevægelse tilbage mod føreren, når hunden går frem i linen. Det gør det lettere at guide hunden og arbejde med løs line uden brug af hårde korrektioner.

Formålet med brystfæstet er ikke at begrænse hundens bevægelse, men at give føreren en ekstra mulighed for guidning under træningen.

Hurtta anbefaler samtidig positiv forstærkning som en del af lineføringen – eksempelvis at belønne hunden, når den sænker farten eller går med løs line.

Når hunden går roligt i snor, kan linefæstet på ryggen bruges til de almindelige gåture.

For at selen fungerer efter hensigten, er det vigtigt, at den er korrekt tilpasset, så hunden fortsat har god bevægelsesfrihed.

 

Materialer:

Yderstof og for: 100 % genanvendt polyester med Houndtex® membran
Polstring: let 3D-mesh af genanvendt polyester
Spænder: bluesign®-godkendte DURAFLEX® POM klikspænder
Metaldele: rustfrit stål

 

Anvendelse:

Velegnet til hverdagsgåture, træning og eventyr med små og mellemstore hunde, hvor der ønskes en let sele med god bevægelsesfrihed og mulighed for individuel tilpasning.

 

Vedligeholdelse:

Håndvaskes eller aftørres med en fugtig klud. Lad selen lufttørre.

 

Om Hurtta

Hurtta er et finsk brand, der udvikler funktionelt hundeudstyr til et aktivt liv med hund. Produkterne er udviklet med inspiration fra nordiske vejrforhold og med fokus på funktion, pasform, bevægelsesfrihed og holdbarhed.

 

Kommentarer 0


Kunder der har købt dette produkt har også købt

Vilkår og betingelser Privatlivspolitik Cookiepolitik #4b3c29