Foredrag med Betina Sabinsky 13/3/19

Buy this
  • 250,00 kr. DKK

Foredrag i separationsangst

Har din hund svært ved at være alene hjemme?

Kender du det at komme hjem hvor din hund har ikke spist de godbidder, tyggeben eller Kong som du gav den da du gik og din hund har savlet sin pels og pude våd. Døren er skrabet for maling og dørkarmene er gnavet i stykker. Du møder måske din nabo på vejen eller i opgangen og får et bebrejdende blik og en klagesang fordi din hund har hylet og gøet det meste af dagen.

Måske har din hund tømt skraldespanden, væltet blomsterne, bidt puder og sko i stykker.

Måske har din hund også tisset i din seng (og måske tror du, at den har gjort det med vilje).

Har du konstant en knude i maven og dårlig samvittighed? Du er ikke alene.

Rigtig mange hunde lider når de er alene hjemme. Separationsangst eller populært kaldet alene hjemme problem er, desværre, et af de mest almindelige adfærdsproblemer.

Problemet forsvinder sjældent af sig selv og desværre får hunden andre uheldige bivirkninger grundet hundens alt for høje stressniveau.

Men du kan gøre noget ved det og hjælpe din hund til en tryg hverdag - alene hjemme.

Kom og hør hvordan!

Dette bliver en super spændende aften i hvordan du kan få redskaber til at lære din hund at være alene hjemme og dermed øge din hunds, og din nabo´s, livskvalitet.

Lidt om foredragsholderen

Betina Sabinsky er uddannet professionel hundeadfærdsbehandler og instruktør. Hendes speciale er angst/frygt, aggressivitet og stress. Hun samarbejder jævnligt med Dyrefondet, hvor hun med sine artikler med til at formidle viden og aflive sejlivede myter omkring hundeadfærd og træning.

Betina brænder for hunde og har brugt de sidste 18 år på at uddanne sig løbende og tilegnet sig den viden og erfaring hun har i dag.

Du kan læse mere om Betina på hendes hjemmeside www.dogwise.dk